Julemandens Sidste Ferie by Loonies [web]
------------------------------------------------------------------------------
Julemandens Sidste Ferie
a Livitas Production
by
Loonies
released at TP98
------------------------------------------------------------------------------
Credits:
------------------------------------------------------------------------------
Code: Psycho
Gfx: Laika, Bifrost, Blueberry
Objekt: Laika
Music: Puryx/Unique
Silly text: Tarmslyng, Nigel
------------------------------------------------------------------------------
Requirements:
------------------------------------------------------------------------------
AGA, 020+, 2mb fast
------------------------------------------------------------------------------
Baggrundshistorien:
------------------------------------------------------------------------------
De omkringvµrende mennesker sσ beroligende pσ ham, som om han intet havde at
frygte. Hans hue, som i sidste °jeblik var farvet r°d, hang fra en af trµ
masterne som et lille flag der ventede pσ at blive sluppet l°s i et gr°nt
hav langt vµk fra den verden man hidtil havde kendt. Bσden gyngede og han
fik lyst til at l°be ned langs dµkket men opgav da menneskene havde lagt
sig ned langs hele dµkket. Den store sµk ved siden af ham begyndte at tale
og lignede til forveksling en bil. De fleste af gaverne der stak op af
den lignede ulve, blσ, med spidse tµnder, valpe. Folk ansσ dem for vµrdifulde,
idet de kunne flyve, men ikke nok med det, var de ogsσ gode til at efterligne
nutidige og udd°de mennesker. Et gode som for de fleste virkede uvirkeligt,
men nσr man bad om noget; fik man det. Han vendte sig om, tog sµkken pσ ryggen
og kravelede op i et vissent trµ. Et spejl hang der i korridoren, han σbnede
d°ren bag den, og befandt sig pludselig i et rum fyldt med store tµnder. Ved
nogen af dem stod smσ gr°nklµdte mµnd, der tilsyneladende var igang med at
pynte op til den nµrtstσendene h°jtid. Han ville sp°rge dem om noget, men sσ
da sσ, at ingen af dem formodentlig kunne svare da de ingen mund havde. Det
var deres hemmelige vσben, tµnkte han. Men ivirkeligheden var han ligeglad,
der var kun knogler tilbage nu, og mens blodet fl°d, og kuglerne f° om hovedet
pσ ham, lagde han sig ind i maskinen. Han kunne f°le vreden derinde. Bag alle
verdens d°re, sσ han at det blot var en af mange muligheder. Men det gjorde
ingen forskel. De ville begrave ham derinde, mens han hylede som de ulve der
lσ i hans sµk, sσ blσ som en myre. Han f°lte hvordan insekterne kravlede rundt
i ham, mens gaderne blev st°rre og st°rre indtil han stod pσ en afbrµndt mark.
Han satte sig ned pσ en bµnk, sσ sig over skulderen, og f°lte en dyb smerte da
de skar hans ene ben af. Igen sσ han dem l°be i cirkler ind i en snedrive han
i f°rste omgang havde overset; han σbnede sin mund og lod den kolde luft sive
ud. Igen og igen sσ han dem for sig, med deres store nµser og metal agtige
f°dder, der var plantet oven pσ hans flade hoved. Hans nµse havde revet sig
l°s, og var begyndt at snakke med naboen, som st°jende var begyndt at hamre
en gul pµl i jorden. Han forstod det ikke; og imens han blev suget op af en
kµmpe st°vsuger, tµnkte han pσ den gang han havde siddet pσ en strand fyldt
op til randen af store krabber. Han huskede det som om at de mindst havde
vµret 10 meter lang, den gang; og f°rst nu forstod han de m°nstre han havde
set pσ deres brune skjolde. Han huskede at han havde stσet pσ en stor afsats
og set ned i en dyb k°ft, en pσ den anden side havde derefter σbnet et vindue,
lydl°st ganskevidst. Han havde visket nogle uforstσelige ord til sig selv
inden han sσ sig selv falde ned i gr°ften. Mσske havde det vµret et tegn pσ
at han nu endelig forstod det; det farlige, og hvorfor der var begyndt at
vokse mos pσ hans pande. han begyndte at binde knuder pσ sin langehale
som havde det vµret lakridssn°rebσnd. En indre uro voksede i ham og han
hoppede videre som en kanin ned af den lange beton gang, som med korte
intervaller blev forstyret af h°jt lysende billeder af l°bende mennsker.
Han f°lte sig opl°st; forsvindende lille i m°rket der omgav ham. Pσ engang
var han vokset sammen med det firkantede rum, som han langsomt pr°vede at
sprµnge. Hans arme var som tunge mursten, der sσ med glade barne °jne pσ alle
de usynlige kasser under trµet. Mσske var det nettop det, det var han ledte
efter; en usynlig hindring. Den brµndte lugt, sivede ind i hans lunger og
µtsede de sidste rester af glµde bort; og sammen med hans lange spidse
tµnder bed han ledningen over og faldt sσ lang han var ned pσ det nµrmeste
gulv.
Da han vσgnede igen f°ltes verden anderledes; den nµrmest brµndte, mens nye
lyde nσede hans °re. De blev spidse i lyset, og han forvandlede sig, men igen
havde han glemt huen; sσ de forsatte med at spise ham som var han en and,
eller en rumridder uden skjold. Det var som en sort sky, der spejlede sig
i hans ydre bark.
------------------------------------------------------------------------------
NB! this demo was made spontaneously 2 hours before deadline
http://www.gbar.dtu.dk/~c960502/
[ back to the prod ]